Digital Markedsføring inkl. Google Certificering, ChatGPT & AI-værktøjer

Akademimodul: Digital markedsføring

Få undervisning i digital strategi og lær hvordan en virksomhed får størst mulig succes med online markedsføring. Du får praktisk erfaring med de vigtigste og mest populære programmer inden for digital marketing: WordPress, Google Analytics og Google Ads (SEO/SEM), Adobe Photoshop, Mailchimp, Facebook, Instagram og LinkedIn.

Målgruppe:

Kurset henvender sig særligt til dig, der ønsker at arbejde som webmaster, webkoordinator, kommunikations-/marketingmedarbejder, kontormedarbejder, projektleder eller lignende stillinger.

Dette kursus udbydes følgende steder:

27-05-2024 - Online

27-05-2024 - København NV

12-08-2024 - Online

12-08-2024 - København NV

Forudsætninger:

  • Erfaring med PC’er og internet
  • Interesseret i at lære grundlæggende webprogrammering og design
  • Ønsker at arbejde med digital markedsføring, brugervenlighed og CMS-systemet WordPress
  • Adgangskravet er en relevant erhvervsuddannelse, en gymnasiel uddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau, samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Kursusindhold:

Hjemmesideudvikling og webdesign
Du bliver introduceret til hjemmesideudvikling, samt CMS-systemerne WordPress og Wix. Du lærer hvordan du designer og opretter en hjemmeside i WordPress og samtidig bliver du undervist i widgets, plugins, temaer m.v.

Usability og design
Du opnår grundig viden om hvordan du designer en brugervenlig hjemmeside ved hjælp af bl.a. brugertests. Dertil bliver du undervist i Adobe InDesign, samt billedredigering i Photoshop, så du har mulighed for at anvende smukke billeder i hjemmesidedesignet.

Søgemaskineoptimering og trafikmåling
Du bliver undervist i SEO (search engine optimization), samt SEM (search engine marketing), så du kan markedsføre en given virksomhed via Google – både betalt og organisk. Samtidig får du stort kendskab til trafikmåling og Google Analytics, så du kan måle og analysere hvordan virksomheden klarer sig.

Sociale medier
Du får undervisning i Facebook, LinkedIn og Instagram, og samtidig lærer du hvordan du sammenkobler disse platforme med virksomhedens hjemmeside. Derudover lærer du også hvordan du, på de sociale medier, opretter en virksomhedsside og skriver opslag, der henvender sig til målgruppen.

E-mailmarkedsføring
Du modtager undervisning i MailChimp, hvor du lærer at indsamle e-mailadresser og udsende relevante mails til målgruppen. Derudover får du kendskab til best practices, Do’s and Don’ts, så du ved hvordan du bedst muligt henvender dig til dine kunder.

Digital strategi
Du får undervisning i digital markedsføring, samt den bagvedliggende strategi.  Du opnår derved dybdegående kendskab til de vigtigste elementer af strategien, som bl.a. dækker målsætninger, webanalyse, konverteringer og konverteringsoptimering.
Derudover anbefales det, at du har erfaring i brugen af PC og internet. Du er interesseret i at lære grundlæggende webprogrammering og design. Du er selvlært - motiveret med ambitioner om at arbejde med online marketing og hjemmesideudvikling.

Praktiske informationer:
Kurset kan afsluttes med en eksamen i Digital markedsføring. Ved afsluttet eksamen opnår du 10 ECTS point.

Modulet Digital markedsføring er et akademifag hentet fra akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. Modulet udbydes på vegne af Københavns Erhvervsakademi, KEA, under Lov om Åben Uddannelse og undervisningen foregår i samarbejde med Itucation. 

Der er klassebaseret undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger. Derudover får du certificerede og erfarne undervisere med branchekendskab, samt tilknyttede jobkonsulenter med stort virksomhedsnetværk.

Kurset er på følgende positivlister:

  • Fyn
  • Hovedstaden
  • Nordjylland
  • Østjylland
  • Sjælland
  • Vestjylland
  • Landslisten

Praktisk info

Pris:

kr. 27.240,- (ekskl. moms), kr. 34.050,- (inkl. moms)
Dog uden egenbetaling for dig, der er berettiget.

Dato og by: