Digital markedsføring inkl. Google certificering

Få undervisning i digital strategi og lær hvordan en virksomhed får størst mulig succes med online markedsføring.
Du får praktisk erfaring med de vigtigste og mest populære programmer inden for digital marketing: WordPress, Google Analytics og Google Ads (SEO/SEM), Adobe Photoshop, Mailchimp, Facebook, Instagram og LinkedIn.

Godkendt på positivlisten:
Kurset er godkendt på national/landsdækkende positivliste med kursusnr. 37607 og erhvervsgruppen; salg, indkøb og markedsføring.

Kurset er også godkendt på den regionale positivliste med listenummer:

Hovedstaden: nr. 356
Fyn: side 1
Nordjylland: side 20
Østjylland: side 32
Vestjylland: side 1
Sydjylland: side 1



Ovenstående betyder, at du har mulighed for at tage kurset som 6 ugers jobrettet uddannelse via din a-kasse eller med en jobplan udarbejdet af dit jobcenter. Ring til os for nærmere vejledning – vi sidder klar til at hjælpe.

Kurset henvender sig til

Kurset henvender sig særligt til dig, der ønsker at arbejde som webmaster, webkoordinator, kommunikations-/marketingmedarbejder, kontormedarbejder, projektleder eller lignende stillinger.

Forudsætninger

For at blive optaget på uddannelsen er det et kriterium, at du har minimum 2 års erhvervserfaring, samt ét af følgende kriterier: En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående.

Kursusindhold


Du bliver introduceret til hjemmesideudvikling, samt CMS-systemerne WordPress og Wix. Du lærer hvordan du designer og opretter en hjemmeside i WordPress og samtidig bliver du undervist i widgets, plugins, temaer m.v. 

Du opnår grundig viden om hvordan du designer en brugervenlig hjemmeside ved hjælp af bl.a. brugertests. Dertil bliver du undervist i Adobe InDesign, samt billedredigering i Photoshop, så du har mulighed for at anvende smukke billeder i hjemmesidedesignet. 

Du bliver undervist i SEO (search engine optimization), samt SEM (search engine marketing), så du kan markedsføre en given virksomhed via Google – både betalt og organisk. Samtidig får du stort kendskab til trafikmåling og Google Analytics, så du kan måle og analysere hvordan virksomheden klarer sig. 

Du får undervisning i Facebook, LinkedIn og Instagram, og samtidig lærer du hvordan du sammenkobler disse platforme med virksomhedens hjemmeside. Derudover lærer du også hvordan du, på de sociale medier, opretter en virksomhedsside og skriver opslag, der henvender sig til målgruppen. 

Du modtager undervisning i MailChimp, hvor du lærer at indsamle e-mailadresser og udsende relevante mails til målgruppen. Derudover får du kendskab til best practices, Do’s and Don’ts, så du ved hvordan du bedst muligt henvender dig til dine kunder. 

Du får undervisning i digital markedsføring, samt den bagvedliggende strategi.  Du opnår derved dybdegående kendskab til de vigtigste elementer af strategien, som bl.a. dækker målsætninger, webanalyse, konverteringer og konverteringsoptimering.

Derudover anbefales det, at du har erfaring i brugen af PC og internet. Du er interesseret i at lære grundlæggende webprogrammering og design. Du er selvlært - motiveret med ambitioner om at arbejde med online marketing og hjemmesideudvikling.

Praktiske informationer:

Kurset kan afsluttes med en eksamen i Digital markedsføring. Ved afsluttet eksamen opnår du 10 ECTS point.

Modulet Digital markedsføring er et akademifag hentet fra akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. Modulet udbydes på vegne af Københavns Erhvervsakademi, KEA, under Lov om Åben Uddannelse og undervisningen foregår i samarbejde med Itucation. 

Der er klassebaseret undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger. Derudover får du certificerede og erfarne undervisere med branchekendskab, samt tilknyttede jobkonsulenter med stort virksomhedsnetværk.

 

 

Praktiske oplysninger

Pris: kr. 24.899,-
Varighed: 30 dage
Afholdelsesdatoer:
  • 17-08-2020 & 18-08-2020 & 19-08-2020 & 20-08-2020 & 21-08-2020 & 24-08-2020 & 25-08-2020 & 26-08-2020 & 27-08-2020 & 28-08-2020 & 31-08-2020 & 01-09-2020 & 02-09-2020 & 03-09-2020 & 04-09-2020 & 07-09-2020 & 08-09-2020 & 09-09-2020 & 10-09-2020 & 11-09-2020 & 14-09-2020 & 15-09-2020 & 16-09-2020 & 17-09-2020 & 18-09-2020 & 21-09-2020 & 22-09-2020 & 23-09-2020 & 24-09-2020 & 25-09-2020
  • 17-08-2020 & 18-08-2020 & 19-08-2020 & 20-08-2020 & 21-08-2020 & 24-08-2020 & 25-08-2020 & 26-08-2020 & 27-08-2020 & 28-08-2020 & 31-08-2020 & 01-09-2020 & 02-09-2020 & 03-09-2020 & 04-09-2020 & 07-09-2020 & 08-09-2020 & 09-09-2020 & 10-09-2020 & 11-09-2020 & 14-09-2020 & 15-09-2020 & 16-09-2020 & 17-09-2020 & 18-09-2020 & 21-09-2020 & 22-09-2020 & 23-09-2020 & 24-09-2020 & 25-09-2020

Tilmelding

Tilmeld dig på www.idgkurser.dk/kursus/1238 eller kontakt IDG Kurser på telefon 77 300 123.