Jobindexkurser

Brugervenlighed og grafisk design - 6 ugers jobrettet kursus for ledige

Styrk dine kompetencer inden for brugervenlighed og webdesign, og sæt fokus på brugerne og deres behov.

Dette kursus er for dig der er:

i 1. ledighedsperiode
i 2. ledighedsperiode
Print kursus Du lærer at arbejde professionelt med designudvikling og vedligeholdelse af hjemmesider. Samtidig lærer du at indtænke SEO/SEM og genere trafik fra Google, Facebook og andre sociale medier. Derudover bliver du undervist i brugertests, e-mailmarkedsføring, videoredigering m.m. Kurset veksler mellem teori og praksis, så du opnår ligeledes hands-on erfaring med programmerne, som eksempelvis Adobe Photoshop.

Godkendt på positivlisten:
Kurset er godkendt på den nationale/landsdækkende positivliste med akademikode 37542 og under erhvervsgruppen ”IT og teleteknik”.

Kurset er ligeledes godkendt på regional positivliste med listenr. 207 for Hovedstaden og på side 20 for Østjylland.

Dette betyder, at du kan tage kurset som 6 ugers jobrettet uddannelse via din a-kasse eller med en jobplan udarbejdet af dit jobcenter. Ring til os for nærmere vejledning – vi sidder klar til at hjælpe.

Dette kursus udbydes af Itucation og undervisningen foregår følgende steder:
København Ø og Viby J

Dette kursus udbydes følgende steder:

København Ø, Viby J

Kurset henvender sig til:

Kurset er til dig, der ønsker at søge stillinger som webkoordinator, webmaster, social media manager, marketingkoordinator m.v.

Forudsætninger:

For at blive optaget på uddannelsen er det et kriterium, at du har minimum 2 års arbejdserfaring samt ét af følgende kriterier:

En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående.

Samtidig anbefales det, at du har erfaring i brugen af PC og internet. Du er selvlært og motiveret med ambitioner om at arbejde med usability og webdesign.

Kursusindhold:

  • Brugervenlighed

Du bliver undervist i brugertests, samt hvordan du udfører disse og analyserer resultatet, så du kan designe en brugervenlighed hjemmeside, som er nemt at navigere rundt på. Du får bl.a. kendskab til følgende brugertests: ekspertvurdering, kortsortering, gangstertesten m.m.

 Webdesign og hjemmesideudvikling

Du får kendskab og erfaring med webdesign og WordPress - et CMS-system (Content Management System), der bruges til hjemmesideudvikling. Samtidig lærer du at oprette og designe en hjemmeside i WordPress, og du bliver ligeledes undervist i temaer, plugins, widgets m.v.

 Sociale medier

Du bliver undervist i og får kompetencer inden for Facebook, Instagram og LinkedIn m.fl. Du lærer hvordan disse platforme integreres med en virksomheds hjemmeside, samt hvordan du bedst muligt anvender sociale medier, herunder også YouTube, i din markedsføring af virksomheden og hjemmesiden.

 Adobe-pakken

Du får viden, kompetencer og erfaring i Photoshop og InDesign, så du kan redigere billeder og arbejde med grafisk design ud fra designprincipper og farvelære. Derudover får du også undervisning i videoredigering i Premiere Pro.

 E-mailmarkedsføring

Du lærer at anvende Mailchimp til indsamling af email-adresser, samt udsendelse af relevante nyhedsbreve til din målgruppe. Dertil bliver du undervist i Do's and Don'ts, så du ved hvordan du bedst kommunikerer med dine potentielle kunder.

 Søgemaskineoptimering og trafikmåling

Du får uddybende viden og erfaring med SEO (Search engine optimization) og SEM (Search engine marketing), så du kan markedsføre virksomheden via Google – både organisk og betalt. Samtidig bliver du undervist i trafikmåling og Google Analytics.

Praktiske informationer:

Kurset kan afsluttes med en eksamen i Brugervenlighed og grafisk design. Ved afsluttet eksamen opnår du 10 ECTS point. Modulet Brugervenlighed og grafisk design er et akademifag hentet fra akademiuddannelsen i Informationsteknologi.

I København:

Faget er på 30 timer om ugen, og vi gennemfører efteruddannelsen over 6 uger fra kl. 9-15. Der er undervisning 5 dage om ugen. Kurset koster DKK 3.998,68,- ex. moms pr. uge. Hvis du er berettiget vil a-kassen eller jobcentret afholde udgiften.

I Aarhus:

Vi gennemfører efteruddannelsen over 6 uger i dagtimerne. Der er fire undervisningsdage og en projektdag om ugen. Kurset koster DKK 3.500,- ex. moms per uge. Hvis du er berettiget vil a-kassen eller jobcentret afholde udgiften.

 



Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten