Ny mulighed for at supplere din viden med online-kursus fra den regionale positivliste
17-08-2026 - Kolding
17-08-2026 - Aabenraa
18-09-2026 - Online
25-09-2026 - Viby J
28-09-2026 - Kolding
28-09-2026 - Aabenraa
21-10-2026 - København S
For at deltage i kurset skal du have mindst to års erhvervserfaring. Derudover skal du have en af følgende:
- Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
- Grunduddannelse for voksne (GVU)
- Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
- Anden relevant uddannelse på minimum samme niveau som ovenstående
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og praksisnære øvelser. Du kan forvente at bruge ca. 18 timer ugentligt på kurset, selvom der ikke er undervisning hver dag. Mellem undervisningen anbefaler vi, at du sætter tid af til at læse, arbejde med opgaver og til at forberede din eksamen.
Faget er bygget op omkring tre hovedtemaer, som bliver behandlet ét ad gangen over to undervisningsdage. Det ser ud som følger:
Modul 1: Den reflekterende leder
Dag 1: Refleksion, læring og selvindsigt
Dag 2: Lederens egen modning samt modning og udvikling af medarbejdere
Modul 2: Den kommunikerende leder
Dag 3: Lederen som coach og sparringspartner
Dag 4: Den svære samtale med to vindere
Modul 3: De komplekse lederopgaver:
Dag 5: Forandringsledelse og teamledelse
Dag 6: Konflikthåndtering, meditation og ledelse af Generation Z
Eksamen:
Eksamen er en mundtlig prøve kombineret med en individuel erhvervscase. Med en bestået eksamen får du 10 ECTS-point fra Akademiuddannelsen i ledelse.
Vi samarbejder med KEA, IBA og VIA
Som statslige uddannelsesinstitutioner har KEA, IBA og VIA udbudsretten til at levere uddannelser på akademiniveau og denne ydelse leveres i dette tilfælde i samarbejde med Lederne KompetenceCenter.