Ny mulighed for at supplere din viden med online-kursus fra den regionale positivliste
06-11-2023 - Online
06-11-2023 - København NV
08-01-2024 - København NV
08-01-2024 - Online
Dette kursus for ledige i E-handel har fokus på at skabe salg, indtjening og vækst i en webshop. Du lærer at opbygge en webshop fra bunden med WordPress og WooCommerce. Vi hjælper dig gerne med at migrere den til et andet webhotel, hvis du ønsker, at den skal køre videre efter endt kursus. Vi ser også på en vifte af andre systemer til E-handel, herunder Shopify.
Det er vigtigt at skabe trafik til din webshop, hvorfor du lærer om SEO, markedsføring via sociale medier, e-mail marketing. Dertil lærer du at lave annoncer i Google Ads og Google Shopping.
I takt med at din trafikskabelse kommer op at køre, lærer du både at måle og optimere resultaterne gennem Google Analytics. Din personlige konto til dette værktøj kører videre uden tidsbegrænsning efter endt kursus.
I løbet af kurset lærer du om E-handelsloven, GDPR og anden relevant lovgivning – og vi sikrer, at du er klædt på til at opbygge flere kontaktpunkter til mulige kunder via eksempelvis affiliate og Amazon.
Planlægning & Optimering
Du bliver undervist i planlægning af en ny webshop – samt optimering af en eksisterende. Her indgår såvel strategi som projekt- og ressourcestyring. Vi ser også på målsætninger, og hvordan disse kan gøres både konkrete og operationelle.
Du får introduktion til verdens mest udbredte systemer til hhv. websites og -shops, nemlig WordPress og WooCommerce. Vi laver en grundinstallation, hvorefter du lærer at opbygge, tilpasse og udvide med alt hvad det indebærer. Herunder bl.a. funktionalitet, varekategorier, betalingsgateway og levering. Vi hjælper gerne med at overføre din webshop fra kurset til et andet webhotel, hvis du ønsker at arbejde videre med den efter endt kursus.
Du lærer om SEO (Search engine optimization) og SEM (Search engine marketing) – herunder bl.a. Google Ads og Google Shopping. Disse værktøjer hjælper dig med at trække kunder ind i webshoppen – både organisk og betalt. Vi ser på trafikmåling og Google Analytics, så du kan måle dine resultater og optimere på basis af denne viden.
Du bliver undervist i relevant jura indenfor E-handel, GDPR og markedsføringsloven, så alle regler bliver overholdt på din webshop såvel som i din social media-markedsføring, via Google og gennem andre kanaler.
Du bliver undervist i Mailchimp. Her lærer du hvordan du kan indsamle email-adresser, så du kan sende relevante mails ud til din målgruppe. Vi kommer også omkring webshop-systemet Shopify, salg via affiliate og Amazon.
Du opnår viden om Facebook, Instagram og LinkedIn, samt hvordan du kobler disse platforme sammen med din webshop. Dertil lærer du at oprette en virksomhedsside på de sociale medier samt at lave opslag, som taler til din målgruppe.
Modulet E-handel er et akademifag på 10 ECTS point og hentet fra akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. Modulet udbydes på vegne af Københavns Erhvervsakademi, KEA, under Lov om Åben Uddannelse.
Modulet kan afsluttes med en eksamen.
Kursusform
Fremmøde:
Online:
Vi udbyder også kurset online, som virtuel fjernundervisning med fasttilknyttet underviser. Vores virtuelle fjernundervisning kan bestå af en blanding af live-sessioner, videooplæg, gruppeøvelser samt live Q&A sessioner med status og opsamling på dagens emner. Som kursist vil du få adgang til slides og undervisningsmateriale, som du kan downloade og beholde. Underviseren vil være ”tilstede” under alle live-sessioner, men han/hun kan ligeledes hjælpe dig med evt. opgaver og spørgsmål via mail og tlf.
Der er mulighed for at live-sessionerne følger fremmøde-holdets undervisning direkte fra lokalet. Dette giver dig mulighed for at få synergien fra fysisk tilstedeværelse, selvom du sidder derhjemme.
Kurset i E-handel inkl. Amazon Certificering udbydes i samarbejde med KEA. Uddannelsesinstitutionen udbyder en lang række praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. KEA’s uddannelser udvikles i nært samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland.