Jobindexkurser

Salgspsykologi & grundlæggende salg

6 ugers erhvervsrettet kursus for ledige

Kursusmål:

Print kursus
  • Salgsstrategier
  • Kundeadfærd
  • De sociale og psykologiske processer, der er i spil, når du arbejder med kundeservice
  • En række af de IT-værktøjer, der er nødvendige for at lykkes med at sælge - blandt andet CRM.

 

Kurset henvender sig til:

Kurset er særligt rettet mod dig, der ønsker at arbejde i detailhandlen eller servicefagene som sælger, kundeservicemedarbejder og lign.

Forudsætninger:

Det anbefales, at du har erfaring i brug af pc og Windows, samt interesse i salg og kundeservice.

Kursusindhold:

Salgspsykologi & grundlæggende salg

Du bliver undervist i værdibaseret salg, identifikation af kundemotiver og -mål samt emnegenerering og udarbejdelse af salgsbreve. Derudover lærer du om mødebooking, telefonsalg og præsentationsteknik.

Kundeservice

Du bliver introduceret til aktiv lytning og spørgeteknik, så du får kunderne til at føle sig hørt og godt behandlet. Du vil også blive undervist i indvendingsbehandling og after sales service, så du kan håndtere potentielle indvendinger og klager.

Kommunikation

Du lærer om verbal og nonverbal kommunikation med henblik på salg af virksomhedens varer og/eller serviceydelser. Derudover bliver du undervist i kommunikationsværktøjer og -modeller, så dit produkt og budskab bliver modtaget og forstået korrekt.

Personlig adfærd

Du opnår solid viden om personlig adfærd og personprofiler, herunder DISC-profilanalyse. Samtidig bliver du undervist i personlig planlægning og udvikling samt stresshåndtering.

SEO/SEM

Du bliver undervist i søgemaskineoptimering (SEO) og annoncering (SEM), så du også kan sælge virksomhedens varer og/eller serviceydelser online.

Windows 10, Office 2019 & CRM

Du får kompetencer og praktisk erfaring i Microsoft Office-programmerne med fokus på salgsbrev, -præsentation, KPI, direct mail mv. Du bliver undervist i Word, Excel, PowerPoint, Outlook m.m.

Praktiske informationer:

Der er undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger, erfarne undervisere med branchekendskab, samt tilknyttede jobkonsulenter med stort virksomhedsnetværk.



Ny mulighed for at supplere de regionale positivlister med online kurser

Folketinget sætter fokus på de mange ledige, der er et resultat af Covid-19 situationen.

Der er kommet flere online-kurser (ikke at forveksle med e-learning), hvor du er i forbindelse med en underviser online, i stedet for at sidde mange sammen i et klasseværelse. Denne undervisningsform ser ud til at være kommet for at blive.

Derudover har Folketinget besluttet, at det er muligt at få bevilget kurser fra de regionale positivlister fra naboregionens lister. Det betyder, at søger du et specifikt kursus i din egen region, men kurset ikke står på den regionale positivliste, så kan du tage kurset alligevel, hvis det står på naboregionens liste. Det betyder, at følgende regioner kan trække på naboregionernes regionale positivliste:

Region Sjælland kan de ledige kigge mod Region Hovedstaden og mod Bornholm.

Region Hovedstaden giver adgang til Region Sjælland og Bornholm

Region Fyn giver adgang til kurser i Sydjylland og i region Sjælland. Region.

Region Østjylland giver adgang til Vestjylland, Nordjylland samt Sydjylland.

Region Vestjylland giver adgang til Østjylland, Nordjylland samt Sydjylland

Region Nordjylland giver adgang til Øst- og Vestjylland

Region Sydjylland giver adgang til Øst- og Vestjylland samt Region Fyn

Region Bornholm gier adgang til region Sjælland og Hovedstaden.

Formålet med ændringen er at øge muligheden for, at dagpengemodtagere kan tage opkvalificerende kurser, så alle er tættere på arbejdsmarkedet.

Ring til os, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten