Jobindexkurser

Microsoft Windows Server 2012/2012 R2 - MCSA

6 ugers E-learning kursus for ledige - also works if you only speak english.

Dette kursus er for dig der er:

i 1. ledighedsperiode
i 2. ledighedsperiode
Print kursus Uddannelsen varer totalt 6 uger og tilbydes som en del af den Regionale positivliste i de fleste regioner.

Dette kursus kan evt. bevilliges af dit jobcenter. Kontakt Jobindex Kurser, hvis vi skal hjælpe dig med en uddannelsesplan til din ansøgning.

Microsoft Certified Solutions Associate (MCSA) er for dig, der godt ved, hvad der er op og ned på en Windows Server, men som trænger til at opgradere CVet med struktureret, fleksibelt og dokumenterbart kursus. Her får du de grundlæggende kompetencer til at komme godt i gang med at arbejde med Windows Server 2012 i et ægte forretningsmiljø - for eksempel som netværksadministrator, systemadministrator, eller i forskellige specialist- og konsulentjobs.

Dette kursus udbydes følgende steder:

E-learning

Forudsætninger:

Forløbet udbydes som et fagspecifikt kursus under reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse, og er tiltænkt ledige IT professionelle, som vil arbejde med serveradministration på Windowsarkitektur i komplekse miljøer i mellemstore og store virksomheder.

For at kunne gennemføre kurset bør du have mindst et års erfaring med at implementere og administrere Windows Server 2012 i et miljø med et eller flere af følgende karakteristika:

250 til 5000 eller flere brugere
Flere fysiske lokationer
Flere domæner
Netværksservices og -ressourcer som eksempevis messaging, databaser, fil- og printservices, firewalls, Internetadgang, et Intranet, Public Key Infrastructure, remote access, remote desktop, virtualisering og client computing management

Kursusindhold:

Jobmuligheder for MCSA-certificerede

Microsoft Certified Solutions Associate certificerer kursister til at være i stand til at implementere, styre og fejlsikre de daglige behov af en infrastruktur baseret på Windows Server 2012 i en større virksomhed.

Som serveradministrator håndterer du infrastrukturen, web, og IT applikationsservere. Du anvender script- og batchfiler, dels skrevet af andre, og dels skrevet af dig selv til dine specifikke behov. Du udfører de fleste server management opgaver på afstand, ved at bruge Remote Desktop Server eller andre administrationssystemer installeret på din lokale arbejdsstation.

En serveradministrators primære opgaver inkluderer:

  • Vedligeholdelse af server operativsystemet, file- og directoryservices
  • Distribution af software og opdateringer
  • Profiling og monitorering af servere
  • Fejlfinding

Serveradministratorer supporterer også ofte i udviklingsprojekter, og er normalt hovedansvarlige for opbygning og konfigurering af servere i samme.

Opbygning af MCSA kursus for ledige


Med kurserne følger et års fuld adgang til de over 30.000 faglitterære kvalitetstitler du finder på Books24x7.comBilledresultat for books 24x7

Microsoft Certified Solutions Associate er baseret på fuldtids e-learning fra Skillsoft, der er en af verdens største og ældste leverandører af kvalitets elæring.

I kursusforløbet præsenteres du for læring i en velfungerende kombination af de 14 omfattende kurser, i kombination med online informationsressourcer: Først og fremmest 100% aktuel og opdateret kvalitetsfaglitteratur og en omfattende mentorordning. Du kan gennem hele forløbet kommunikere med din mentor via chat (også voicechat) og mail-korrespondance, og du bruger mentoren som faglig støtte der både kan uddybe kursusmaterialet og hjælpe dig med at finde de områder, hvor du kan forbedre dig. Forløbet er naturligvis også supporteret rent teknisk.

Det anbefales at arbejde koncentreret med selve onlinekurserne i mellem 2 og 4 timer om dagen. Derudover anbefales det at læse i de anbefalede bøger, samt søge specifik viden og inspiration hos din online mentor.

Med andre ord: E-læring er godt for dig, der for det første gerne vil i dybden med materialet, og for det andet også gerne vil have friheden til en vis grad af specialisering indenfor området. Her er du ikke afhængig af at skulle følge andre læringsbehov end dine egne.

Bemærk at både kursus, eksamen samt korrespondance med din mentor foregår på engelsk.

Vil du MCSA certificeres?

Der udleveres kursusbevis til alle der har gennemført kurset, men som et frivilligt tilbud, giver vi dig også mulighed for at tage en Microsoft Certified Solutions Associate (MCSA)-certificering efter endt kursus. Den giver dig et meget eftertragtet papir på de kompetencer, du har opnået på kurset, og vil forbedre dine jobmuligheder ganske betragteligt.

En MCSA-certificering er i det hele taget en uhyre holdbar byggesten i forhold til at bygge fundamentet for en varig karriere i den del af IT branchen, der benytter Windows. Man kan sige, at MCSA er en døråbner for mange karriereveje - først og fremmest selvfølgelig fordi MCSA er en forudsætning for at kunne tage en MCSE certificering på næste niveau. En fremtidig arbejdsgiver vil iøvrigt også være mere tilbøjelig til at bevilge dig opkvalificering i form af certificeringer, når du allerede har bevist at dit fundament er i orden.

MCSA-forløbet består af disse tre eksaminer:

  • MCTS: 70-410, Installing and Configuring Windows Server 2012
  • MCTS: 70-411, Administering Windows Server 2012 samt
  • 70-412, Configuring Advanced Windows Server 2012 Services


Certificeringen indbefatter en eksamen, hvor du som kursist både testes i dine evner til at administrere et Microsoft Windows operativsystem på både klientsiden og serverside. I certificeringen indgår desuden test af din viden om grundlæggende netværksteknologi.

Du behøver ikke at beslutte dig for om du certificeres med det samme, men hvis du vælger, at tage imod tilbuddet vil det ikke koste dig noget - vi afholder alle omkostninger i forbindelse med certificeringseksamenen. Eksamen foregår på et Prometric testcenter (dem er der 13 af i Danmark - og med garanti også et i nærheden af dig), hvor du skal møde op fysisk. Da certificeringen ikke er en officiel og bindende del af selve kurset, skal du dog lige være opmærksom på, at du ikke vil kunne søge eksempelvis kørselsgodtgørelse eller andre tillægsydelser fra dit Jobcenter i forhold til at gå til eksamen.

Kursusplan

Vi foreslår, at alle kursister anvender nedenstående kursusplan.

Uanset om du vælger at tage imod tilbuddet om certificering eller ej, er det meget vigtigt, at du tager den inkluderede test-prep - og gerne flere gange (se kursusplanen herunder). Testpreps hjælper dig med at finde dit niveau, dine styrker og dine svagheder. De er derfor en uhyre væsentlig del af kurset, og kan endvidere være med til at hjælpe dig med at finde mulige specialiseringsretninger. Når du i en testprep (samt i de enkelte tests i kurserne) opnår mindst 85% korrekte svar, vil du i det store hele have det niveau der forventes af dig.



Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten