Jobindexkurser

Projektledelse med PRINCE2

Uddannelsen varer totalt 6 uger og tilbydes som en del af de Regionale positivlister

Dette kursus er for dig der er:

i 1. ledighedsperiode
Print kursus På dette kursus lærer du at styre et projekt succesfuldt igennem alle dets faser. Kurset fører dig fra grundlæggende projektledelse og frem til den internationalt anerkendte projektmetode PRINCE2®, der kan benyttes i alle virksomheder, brancher og lande.

Kurset løber over seks uger. I de første tre uger arbejdes der med PRINCE2 Foundation og de sidste tre uger arbejdes der med PRINCE2 Practitioner. Hvert forløb afsluttes med en certificering.

Udbydes på den regionale positivliste i Østjylland under navnet PRINCE2 Combi, på Fyn under navnet Projektledelse, i Vestjylland som Prince2 Foundation og Prince2 Practitioner og i Sydjylland under navnet Prince2,
NB! Kurset skal godkendes og bevilges direkte af dit Jobcenter.

Dette kursus udbydes følgende steder:

Aalborg, Valby, Århus V, Odense

Kurset henvender sig til:

Kurset henvender sig til ledige med lidt erfaring indenfor IT, projekter, salg marketing, produktion og administration. PRINCE2® kan benyttes i alle virksomheder, brancher og lande. Kurset henvender sig til dig, der har brug for en forståelse for aspekterne i projekter, og som ønsker at lære en systematisk projektmetode, som kan kvalificere til mange projektrettede jobs.

Kursisterne skal være i stand til selvstændigt at deltage i undervisning på videregående niveau.

Forudsætninger:

Du skal være i stand til at følge undervisning på videregående niveau og arbejde selvstændigt med selvstudier og opgaveløsning.

Kursusindhold:

PRINCE2® henvender sig til alle, der har brug for en forståelse for aspekterne i projekter, og som ønsker at lære en systematisk projektmetode.
 Kurset forbereder dig til at bestå både PRINCE2® Foundation og Practitioner certificering og tilbydes omkostningsfrit til de kursister, der ønsker at tage
den.

De første tre uger - PRINCE2 Foundation

PRINCE2 Foundation forløbet består af 15 e-læringslektioner, hvor hver lektion har en afsluttende caseopgave og quiz. Desuden er der i forløbet 4 prøveeksamener samt 2 teoretisk orienterede workshops. Praktisk anvendelse af projektstyringens ledelsesprodukter består af 1 workshop. Derudover vil der være 5 hjemmeopgaver, samt 1 afsluttende workshop med opsamling.

Del I - PRINCE2 Foundation

Når du har gennemført kursets første del, har du:

  • Forstået hvad PRINCE2 er, og ved hvordan metoden benyttes produktivt.
  • Forstået fordelene ved PRINCE2, og ved hvordan metoden implementeres på den bedste måde.
  • Lært at anvende projektstyringens ledelsesprodukter hensigtsmæssigt.
  • Lært at vurdere hvilke løsningsmetoder der er korrekte og mest hensigtsmæssige i forhold til en specifik situation.
  • Opbygget en solid viden, der tillader dig at gå videre til Practitioner-niveauet.

Indhold

Kurset omfatter følgende fagområder:

  • PRINCE2 Introduktion
  • PRINCE2 principper
  • PRINCE2 processer
  • PRINCE2 temaer
  • Foundation eksamensforberedelse
  • Gennemgående case med flere tilknyttede opgaver
  • Gruppearbejde og plenumdiskussion faciliteret af en underviser med praktisk erfaring

Del II - PRINCE2 Practitioner

Når du har gennemført kursets anden del, kan du:

  • Identificere den terminologi, der anvendes i PRINCE2
  • Differentiere mellem principper, processer og temaer
  • Benytte PRINCE2-metoden i praksis
  • Tilpasse applikationen specielle opgaver
  • Vurdere hvilke løsningsmetoder, der passer bedst til specifikke situationer

Indhold

Kurset omfatter følgende fagområder:

  • PRINCE2 Introduktion
  • PRINCE2 principper
  • PRINCE2 processer
  • PRINCE2 temaer
  • Practitioner eksamensforberedelse
  • Design og formatering af visninger, tabeller, filtre og rapporter
  • Allokering af ressourcer og omkostningsstyring
  • Fremdriftsrapportering

Vil du PRINCE2-certificeres?

Efter de første tre uger kan du tage en PRINCE2® Foundation certificering. Det er vigtigt at bestå denne certificering, så du kan gå videre til anden del af kurset, der afsluttes med en PRINCE2® Practitioner certificering. Hvis ikke du består PRINCE2® Foundation certificeringen i første forsøg, vil vi forsøge at finde en ny dato til dig, så du stadig kan følge dit hold og tage din PRINCE2® Practitioner certificering.

Konkret opnås en PRINCE2 certificering ved besvarelse af en opgave af multiple choice-typen. Eksamen varer ca. 1 time og består du opgaven, udstedes der et APMG certifikat til dig.

Vælger du at benytte dig af tilbuddet om certificering, vil Metier sende dig en bekræftelse på dit eksamensresultat samme dag, som eksamen afholdes. Udlevering af et certifikat sker normalt fire til seks uger efter, at du er blevet oplyst dit resultat.

Vi afholder alle udgifter i forbindelse med certificeringens første forsøg og der er derfor ingen egenbetaling. Består du ikke din PRINCE2 Practitioner certificering og ønsker at tage den igen, vil der være en udgift på 2400,00 kr. Denne udgift kan i mange tilfælde blive dækket af dit jobcenter.

Videre med PRINCE2

PRINCE2® kan benyttes i alle virksomheder, brancher og lande. Uddannelsen henvender sig til dig, der har brug for en forståelse for aspekterne i projekter, og som ønsker at lære en systematisk projektmetode. Efter kursets afslutning vil du kende PRINCE2® som metode så godt, at du nu kan kalde dig PRINCE2® projektleder. Og eftersom PRINCE2® har en kolossal udbredelse, giver det dig en stor fordel i forhold til at finde drømmejobbet.






Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten