Jobindexkurser

Fremtidens kontormedarbejder

6 ugers jobrettet kursus for ledige

Dette kursus er for dig der er:

i 1. ledighedsperiode
i 2. ledighedsperiode
Print kursus Kurset er godkendt på national/landsdækkende positivliste med listenr. 215, kursusnr. 37477

Godkendt på regional positivliste med listenr. 30 for Hovedstaden, 143 for Sjælland, på side 26 på liste for Vestjylland.

Det betyder, at du kan få din a-kasse til at betale for kurset, hvis du er berettiget til 6 ugers jobrettet uddannelse via en AR237-blanket.

Godkendt på den regionale positivliste

Kurset er godkendt på den regionale positivliste for Region Hovedstaden med listenummer 131.
Det betyder, at du kan søge dit jobcenter om at få kurset bevilget, således at de betaler for dit kursus.


Få undervisning i kommunikation i praksis samt Office (Word, Excel og PowerPoint), Windows og Outlook - der er uundværlig på enhver arbejdsplads!

Dette kursus udbydes følgende steder:

København Ø

Kurset henvender sig til:

Målgruppen for dette kursus er meget bred da Windows styresystem og Office pakken benyttes på næsten alle arbejdspladser i Danmark. I dag kræver de fleste arbejdspladser at medarbejderne har et højt niveau indenfor disse. Med dette kursus kan du opgradere dine kompetencer til 'superbruger' og komme tættere på job!

Hvis du vil kunne dokumentere dine kompetencer kan du efter kurset tage en MOS certificering i Word og/eller Excel (certificeringerne er ikke en del af kurset)

Forudsætninger:

For at blive optaget på uddannelsen er det et kriterium, at du har minimum 2 års arbejdserfaring samt ét af følgende kriterier:

En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Erfaring i brugen af PC og internet. Gerne erfaring med Office pakken. Selvlært - motiveret med ambitioner om at arbejde som superbruger på kontor eller indenfor administration. Positiv, motiveret og en teamplayer.

Du kan tage kurset som 6 ugers jobrettet uddannelse via din a-kasse eller med en jobplan udarbejdet af dit jobcenter. Ring og hør nærmere.

Kursusindhold:

WINDOWS

Introduktion til operativsystemet og brugergrænsefladen Windows 10

Gennemgang af kontrolpanel

Gennemgang af netværk (hvordan du kommer på internettet)

Grundlæggende gennemgang af installation af programmer

OFFICE-PAKKEN

Introduktion til Office 2013

  • Fælles funktioner, startskærm, genvejsmenu, genvejstaster, dokumentegenskaber, indstillingsmuligheder m.v.

WORD

Introduktion til Word

Gennemgang af grundlæggende funktioner

  • Åbn, opret, gem et dokument, skabeloner, afsnit, linjer, skrifttype, skriftstørrelse m.v. Gennemgang af mere avancerede funktioner
  • Indrykning, tabuleringer, indsæt og formater billeder, tekstombrydning, sidehoveder og sidefødder m.v.

EXCEL

Introduktion til Excel

Gennemgang af grundlæggende funktioner

  • Åbn, opret, gem, formellinjen, indtastning af værdier m.v.
Gennemgang af mere avancerede funktioner

  • Diagrammer, filtrering, pivotabeller m.v.

POWERPOINT

Introduktion til PowerPoint

Gennemgang af grundlæggende funktioner

  • Åbn, opret, gem præsentation, diagrammer, billeder m.v.

Gennemgang af mere avancerede funktioner

  • Slidemaster, designtemaer, animationer, lyd m.v.

OUTLOOK

Introduktion til Outlook

Gennemgang af grundlæggende funktioner

  • Indbakken, læs, slet, besvar, videresend, opret en mail m.v.

Gennemgang af mere avancerede funktioner

  • Kalender, aftaler, påmindelser, adressekartotek m.v.
 

KOMMUNIKATION I PRAKSIS

Introduktion til Kommunikation i Praksis

Grundlæggende kommunikationsteori

  • Fem grundantagelser om kommunikation
  • Synsvinkler og modeller
Dialogbaseret kommunikation

  • Nonverbal kommunikation (mimik, tonefald, kropssprog m.v.)
  • Samtaleværktøjer (spørgsmålstyper, aktiv lytning m.v.)
  • Fra konflikt til forståelse - om dialoger (konflikttyper, konflikthåndtering, kommunikation mellem kulturer m.v.)

Organisationskommunikation

  • Massekommunikation (skriftlig og digital kommunikation, målgruppe, budskab m.v.)
  • Møder og forhandling
  • Kommunikation på skrift
  • Mundtlig præsentation
  • Webkommunikation (digital kommunikation, visuel kommunikation, blikfang, farver m.v.)

Mulighed for eksamen i Kommunikation i Praksis, 10 ECTS point

Der er klassebaseret undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger, certificerede og erfarne undervisere med branchekendskab samt tilknyttede jobkonsulenter med stort virksomhedsnetværk.

Undervisningen foregår i samarbejde med itucation.



                                                                                                          


Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten