Jobindexkurser

Coaching i organisationer

6 ugers jobrettet uddannelse for ledige på akademiniveau - giver 10 ECTS points

Dette kursus er for dig der er:

i 1. ledighedsperiode
Fritstillet

Kursusmål:

Print kursus På dette akademifag får du praktisk træning og konkrete coachingredskaber, så du kan bruge coaching til at kompetenceudvikle dine medarbejdere, øge arbejdsglæden og forbedre sammenholdet på arbejdspladsen.

  •  Lær at forstå forskellen mellem personlig og organisatorisk coaching
  •  Lær, hvordan du bruger sproget som det vigtigste redskab, når du coacher  
  •  Brug coaching til at skabe en behagelig omgangstone og effektiv arbejdsgang  
  •  Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse

Dette kursus udbydes følgende steder:

Horsens, København K, København S, Århus V, Viby J

Kurset henvender sig til:

Coaching i organisationer er for alle, der ønsker større forståelse for, hvordan coaching kan bruges som ledelsesværktøj. Uanset hvilken rolle du har i organisationen, kan du bruge de effektive coachteknikker i de fleste hverdagssituationer.

Kursusindhold:

I undervisningen arbejder vi med en kombination af teoretiske oplæg og øvelser i grupper. Du bliver desuden kastet ud i praktisk træning med virksomhedscoaching, så du kan afprøve din nye viden.

Formålet med undervisningen er at gøre dig til en coachende leder, der kan igangsætte konstruktive og problemløsende tankeprocesser hos dine medarbejdere og styrke kompetenceudvikling og læring i hele virksomheden

-Underviser

Tudi Langkjær Larsen

Tudi ejer virksomheden Tudi Consult og er specialist i strategiske indsatser til at fremme arbejdsglæde og motivation og reducering af sygefravær. Tudi er uddannet cand.mag. i psykologi og international udvikling og efteruddannet i konfliktløsning og konfliktmediation.

Ole Jacobsen

Ole har en mastergrad i ledelse og er uddannet som proces- og organisationskonsulent. Han har stor erfaring som konsulent, træner og leder i både private og offentlige virksomheder. Ole Jacobsen er certificeret til at undervise i situationsbestemt ledelse.

Inkl. Garuda certificering

På denne uddannelse bliver du også certificeret i at bruge Garuda FokusProfilen. Fokusprofilen kan give dig et klart syn på dig selv og forbedre din evne til at aflæse andre. Med denne vished kan du kommunikere fra et rodfæstet ståsted og skabe budskaber, der tiltaler og motiverer din modtager.

Med certificeringen som supplement til faget Coaching i organisationer, har du et praktisk redskab til at placere ansvar og opgaver hos de bedst egnede. Det styrker din gennemslagskraft, og hjælper dig med at skabe stærke og velfungerende teams.

Praktiske oplysninger

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:

  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående
Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Faget er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.

Vi samarbejder med KEA, IBA og VIA


 

 

 



Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten