Ny mulighed for at supplere din viden med online-kursus fra den regionale positivliste
17-04-2024 - København K
12-06-2024 - København K
04-09-2024 - København K
11-11-2024 - København K
Det kan virke afskrækkende at skulle til at skrive kode i VBA, men med dette kursus, Access VBA grundlæggende, kommer du godt i gang. Vi har, af samme årsag, afsat 3 dage til kurset således, at der bliver god tid til opgaver og praktisk arbejde med VBA. Vi kan love, at det er mere end godt givet ud, når du først kommer i gang med at kunne skrive kode.
Access makroer kontra VBA-procedurer
I dette modul vil vi starte med at klarlægge hvad forskellen er mellem Access makroer og VBA-procedurer. Og hvor du i Access brugerflade kan finde makroer samt hvor VBA-koden er gemt.
Visual Basic Editoren
Du får her en introduktion til det arbejdsvindue hvori du skal arbejde. Hvad de forskellige vinduer viser og hvad kan de bruges til. Du får en forklaring på sammenhængen mellem den synlige brugerflade i en Access formular og dit kodemiljø VBE.
Kom i gang med at kode
Du skal lære hvordan koden skal skrives. Og du lærer at oprette de første procedurer i VBA med erklæringer af variabler og synlighed (scope) i projektet. Du skal lære reglerne og retningslinjerne for navngivning af procedurer, kodestandarder m.m.
Variable
I dette modul vil du blive introduceret til hvordan du opretter og bruger variabler. Hvad er en variabel - hvad er en konstant – og hvad bruges de til. Lokale og globale variabler - hvad er forskellen. Du skal lære forskellige syntakser for oprettelse af variabler, samt valg af datatype og betydningen heraf.
Indstillinger i VB Editoren
Her får du nogle små tips og tricks, der vil gøre din programmering lettere - detaljer omkring visning og indstillinger i brugerfladen samt skrifttyper, størrelser m.m.
Simple Dialoger
Her skal du lære at oprette nogle simple, men ofte benyttede, dialogbokse, der bruges til simple input til systemet og til simple beskeder fra systemet. Disse benyttes særdeles ofte i hverdagens applikationer.
Kontrolstrukturer
En af de store forskelle mellem Makroer og VBA-procedurer er muligheden for at anvende kontrolstrukturer såsom valg og løkker til at styre dit programforløb. Opdeling af større kodestykker i mindre, men logiske enheder, der kan genbruges. Spring fra en procedure til an anden og overførsel af information fra en procedure til en anden. Brug af pseudokode og forklaringer i koden.
Procedurer med argumenter
Du vil få gennemgået forskellene og lighederne mellem sub-procedure og function-procedure. Du skal lære at lave dine egne funktioner, dels til brug internt i kodemiljøet men også, til anvendelse i Access brugerfladen eks. i en forespørgsel.
Indbyggede funktioner
I dette modul gives en intro hvordan du får et overblik over de indbyggede funktioner og til hvordan du evt. kan indlæse flere funktioner i systemet. Hvordan indlæser du andre kode libraries og hvad betyder det. Hvordan du bruger dokumentationen og hjælpen i VBA.
Simpel fejlhåndtering
En database benyttes oftest af mange brugere og derfor er det vigtigt at den ikke fejler. Der er forskellige typer af fejl: Indtastningsfejl, logiske fejl, syntaksfejl mm. Og det er derfor rigtigt vanskeligt at kode en fejlhåndtering. Men ikke desto mindre er det noget af det vigtigste i forbindelse med at lave en VBA-løsning i Access. Et minimum af fejlhåndtering bør altid oprettes - og det skal du lære her.
Arbejde med Databasen
Du er nu klar til at bruge sproget VBA til at oprette forbindelse til databasen og udføre de mest almindelige dataoperationer. I første omgang skal du skabe forbindelse mellem din VBA-kode og selve databasen. Dette kan gøres med det eksterne library ADO eller DAO.
Forbindelse til databasen
I dette modul vil du arbejde med forskellige muligheder for at hente data, opdatere data og slette data i din Access database. Du vil blive introduceret til simple SQL-udtryk og hvordan de anvendes.
Formularer (Userforms)
Her vil du få gennemgået nogle udvalgte kontroller fra formularbrugerfladen. Du skal se hvordan du fanger de hændelser, der indtræder når der klikkes på knapper eller når formularer åbnes / lukkes.