Word kursus i VBA Programmering

Kursusmål

  • Oprette kode med brug af variable, kontrolstrukturer (IF, Select Case), løkker (For-Next, Do-Loop)
  • Skrive VBA til håndtering af dokumenter, afsnit, områder, sektioner, typografier og bogmærker
  • Oprette skabeloner med Userforms/dialoger, hvori brugeren kan indtaste relevant info, som herefter bliver placeret i dokumentet - ved dine prædefinerede bogmærker
  • Oprette egne funktioner, som gør det muligt at strukturere og genbruge kode mere optimalt

Kurset henvender sig til

Kurset henvender sig til dig, måske som superbruger i virksomheden, der skal automatisere egne arbejdsopgaver eller opbygge smarte og brugervenlige skabeloner til f.eks. standardbreve, rapporter eller lign. til virksomheden.

Forudsætninger

Det forventes, at du har et bredt kendskab til Word udvidet

Kursusindhold

Optagelse af makroer

I dette modul vises grundlæggende indspilning af en makro. Hvad skal du være opmærksom på inden indspilningen og hvornår kan du med fordel indspille en makro.


Intro til Båndet, værktøjslinjer og ikoner

I dette modul skal du lære at placere genveje til dine makroer, så de nemt kan anvendes.


Visual Basic Editoren

I dette modul kigges på oprettelse af Subs og indstillinger for VBA editoren. Der er en del tricks som kan gøre indtastningen nem med brug af f.eks. Intelligence for de forskellige objekter.

Variable og Datatyper

I dette modul gennemgås vigtigheden for erklæring af dine variable samt de forskellige datatyper. Hvor kan de forskellige variable tilgås en hvad er variabels levetid.


Simple Dialoger

I dette modul vises de mest almindelige kommunikationsformer med brugeren. Det gælder f.eks. en simpel besked til brugeren eller når du skal tage imod et input.


Kontrolstrukturer

I dette modul anvendes valgstrukturer, dvs. en sammenligning af værdier, hvorved der skal træffes et valg i den ene eller anden retning. Hvilke kodelinjer skal nu køres? Ofte vil de kodelinjer som skal afvikles være de samme igen og igen og til dette gennemgås flere løkkestrukturer. Løkkerne anvendes typisk ved gennemløb af en masse ord, afsnit, dokumenter eller bogmærker.


Opdeling af kode i Sub-rutiner

I dette modul illustreres muligheden for at genanvende kode. Det kan gøres ved at placere koden i en Sub, som herved kan kaldes flere gange. For at gøre disse kald mere alsidige kan du overføre argumenter til Sub?en og disse argumenter kan anvendes til beregninger eller få Sub?en til at reagere på inputtet.

Formularer

I dette modul får du mulighed for at afprøve en masse af de hyppigst anvendte kontrolelementer på en UserForm. Du får gennemgået hvorfor du med fordel kan anvende UserForms samt en lang række hændelser du kan hive fat i, både på de enkelte elementer og på selve UserFormen.


De vigtigste Objekter i Word

I dette modul får du fingrene i de mest anvendte objekter som Word tilbyder. De enkelte objekter, som du skal lære at kode op i mod, har en masse metoder og egenskaber, som er udfordringen ved at anvende objekterne.


Bogmærker

Når du koder op imod et Word dokument og ønsker at få fat i bestemte områder af dokumentet eller indsætte et indhold i givne områder, er brugen af bogmærker uundgåeligt. På kurset kigges på de vigtigste egenskaber og metoder til håndtering af Bookmarks-objektet. Vi kigger også på konkret brug af større Word skabelon, med tilhørende formular, til indsætning af tekst i dokumentet.


Hændelser for Word-filen

I dette modul kigges på de automatiske hændelser der indtræder, når man f.eks. åbner eller lukker et Word dokument eller opretter et nyt dokument på baggrund af en skabelon.


Funktioner

I dette modul lærer du at oprette dine egne funktioner til brug i VBA-miljøet.


Arrays

I dette modul introduceres kort brugen af en flerdimensionel variabel også kaldet et Array. Det forklares også hvorfor du med fordel kan anvende denne form for variabel i flere tilfælde.


Simpel Fejlhåndtering

I dette modul gennemgås hvad du stiller op med kode som potentielt set kan gå ned. Du ønsker ikke at brugeren af dine makroer ender inde i Visual Basic miljøet med en mystisk fejlmeddelelse. Det kan du nemt lære at håndtere.


Kurset er baseret på en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. Til understøttelse af disse øvelser får du udleveret et gennemarbejdet kursusmateriale -specielt til dette kursus.
For at fastholde og udvikle din produkt kompetence anbefaler vi, at du anvender kursusmaterialet som et effektivt opslagsværk efter kurset. Rækker dette ikke, er du altid velkommen til at kontakte vores instruktører for uddybende spørgsmål m.m.

 

 

Praktiske oplysninger

Pris: kr. 10.350,-
Varighed: 3 dage
Afholdelsesdatoer:
  • 26-06-2024 & 27-06-2024 & 28-06-2024
  • 16-09-2024 & 17-09-2024 & 18-09-2024
  • 09-12-2024 & 10-12-2024 & 11-12-2024

Bemærk:

København

Tilmelding

Tilmeld dig på www.jobindexkurser.dk/kursus/397 eller kontakt Computerworld Kurser på telefon 77 300 123.