Jobindexkurser

Hospitality – Kommunikation i praksis inkl. hotelreservation og SoMe

6 ugers jobrettet kursus for ledige

Dette kursus er for dig der er:

i 1. ledighedsperiode
i 2. ledighedsperiode
Print kursus Opnå færdigheder inden for hotelsystemer, kommunikation og kundeservice, så kan arbejde som frontmedarbejder/receptionist i turist- og hotelbranchen.

Du bliver undervist i kommunikation, betjening og servicering af gæster, hotelbooking, sociale medier og den digitale rejsebranche. Med netop disse kompetencer kan du være med til at sikre tilfredse og tilbagevendende kunder for hotellet.

Godkendt på positivlisten:
Kurset er godkendt på den landsdækkende positivliste med kursustitel ”Kommunikation i praksis”. Kurset har akademikode 37477 på positivlisten.

Kurset er ligeledes godkendt på den regionale positivliste:

Hovedstaden: nr. 7
Nordjylland: side 1
Østjylland: side 33
Vestjylland: side 18

Dette kursus udbydes følgende steder:

København NV

Kurset henvender sig til:

Kurset i kommunikation, salg og hotelreservation er åbent for alle, men er særlig rettet mod ledige. Kurset henvender sig til dig, der ønsker job inden for turist- og hotelbranchen med direkte kundekontakt, som eksempelvis frontmedarbejder, receptionist eller host/hostess.

Forudsætninger:

For at blive optaget på kurset skal du som minimum have 2 års arbejdserfaring samt ét af følgende kriterier: erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående.

Kursusindhold:



  • Property Management System (PMS-system)

Du lærer at tjekke ledighed og belægning i hotellernes PMS-systemer, samt hvordan du booker værelser og administrerer ind- og udtjekning. Hotellernes PMS-systemer bruges til den daglige administration.

  • Kommunikation

Du bliver undervist i kommunikationsteorier, samt verbal og nonverbal kommunikation med udgangspunkt i formidling af hotellets ydelser. Dertil lærer du at arbejde med online kommunikation via instant messaging, dialogbaseret kommunikation, samtaleværktøjer, kommunikationsmodeller m.v.

  • Kundeservice

Du lærer hvordan du får hotellets gæster til at føle sig hørt og godt behandlet ved hjælp af aktiv lytning og spørgeteknik.  Du bliver undervist i målgruppeorientering, konflikt- og kundehåndtering, samt kommunikationens dynamiske processer - ift. gæstens optik og din rolle, som frontmedarbejder/receptionist.

  • Salgspsykologi

På kurset får du erfaring med kundebetjening, salg, kundeadfærd, samt identifikation af kundemotiver og -mål. Dertil får du kendskab til de psykologiske processer, så du ved hvordan du kan tilpasse egen adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper.

  • Sociale medier og SEO/SEM

Du lærer at skabe opmærksomhed på hotellet i Google ved hjælp af søgemaskineoptimering (SEO) og annoncering (SEM). Du får hands-on erfaring med Facebook, hvor du lærer hvordan du opretter og administrerer hotellets Facebookside med fængende opslag vha. effektiv webkommunikation.

  • Outlook og Word

Du opnår værktøjer og praktisk erfaring med både Word og Outlook – to programmer du kan anvende til skriftlig kommunikation. Du bliver bl.a. undervist i tekstombrydning og billedformatering i Word. I Outlook får du kendskab til kalender, adressekartotek, samt oprettelse af aftaler m.m.

Praktiske informationer:

Kurset kan afsluttes med en eksamen i akademimodulet ”Kommunikation i Praksis”. Ved gennemført eksamen får du 10 ECTS-point.

På kurset er der undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger. Samtidig får du certificerede og erfarne undervisere med branchekendskab, samt tilknyttet karriecoach med stort virksomhedsnetværk.

 



Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten