Jobindexkurser

Organisation og arbejdspsykologi - for ledige

Print kursus Hvordan etablerer man en proaktiv organisationskultur, hvor der er overblik og afstemte forventninger – og hvor alle trives? Få det nødvendige overblik over hvad, hvordan og hvor du med fordel kan sætte ind med organisationsudviklende aktiviteter.

Bevilges af dit jobcenter/a-kasse (Jobcenterpris: 17.266,66 kr.)

Dette kursus udbydes følgende steder:

København S

Kurset henvender sig til:

Organisation og arbejdspsykologi er for ledere og medarbejdere, der ønsker at skabe optimale rammer for effektivitet og trivsel i medarbejderstaben.

Kursusindhold:

På dette kursus lærer du, hvordan du indretter en organisation og tilrettelægger arbejdsopgaver på en måde, der sikrer effektivitet og glade medarbejdere. Du får blandt andet redskaber til at skabe klare rammer og en tydelig fordeling af ansvar og opgaver.

Opnå trivsel og effektivitet i medarbejderstaben

  • Bliv klædt på til at skabe balance mellem krav og ressourcer
  • Lær, hvordan du designer innovative systemer for indsats og belønning
  • Få indblik i, hvordan effektive organisationer og afdelinger er struktureret
  • Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse 

Akademifagets forløb

Undervisningen veksler mellem faglige oplæg fra underviseren, øvelser og refleksion. Du præsenteres for teoretiske modeller, der kan omsættes til praktiske redskaber, du kan bruge i din dagligdag.

Organisation

På det organisatoriske område lærer du, hvordan du udvikler medarbejdere, ledere og en moderne og velledet organisation. Du får værktøjer, der kan hjælpe dig med at lave organisatoriske justeringer og virksomhedskulturanalyser. Du lærer desuden, hvordan du arbejder med at forandre en organisation og styre den igennem vækst og krisefaser. 

Arbejdspsykologi

På det arbejdspsykologiske område ser vi på trivsel blandt medarbejdere og ledere. Du lærer at reducere stress og skabe rammer, der ikke kun bidrager til et udviklende og resultatskabende miljø, men også nedsætter niveauet af konflikter, sygefravær og medarbejderomsætning. Derudover lærer du, hvordan du arbejder med medarbejderes og lederes mentale indstilling til deres job i organisationen. 

Eksamen

Du afslutter faget med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i et kort individuelt projekt. Når du består eksamen, får du et eksamensbevis i Organisation og arbejdspsykologi samt 10 ECTS fra akademiuddannelsen i Ledelse.



Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten