Jobindexkurser

Grafisk design med Adobe Creative Cloud

Lær Photoshop, InDesign, Illustrator med flere
Print kursus Godkendt på de regionale positivlister for Nord-, Øst- og Vestjylland
Fuld adgang til Adobe Creative Collection i 3 måneder er inkluderet i kurset.
Bliv en haj i Adobe Photoshop , InDesign, Illustrator, Premiere Pro og de andre programmer i Adobe CC.
Lær at bruge Adobes cloudfunktioner.

Dette kursus udbydes følgende steder:

E-learning

Forudsætninger:

Kurset er på engelsk og er opbygget som ren e-learning. Det vil sige, at du har adgang til læring om alle de forskellige programmer i Creative Cloud (se oversigten længere nede) - og kan tage kurset i helt dit eget tempo.

Det kan være en god ide at se videoerne samtidig med, at du sidder med programmerne og efterprøver tingene selv. Derfor har du også adgang til programmerne i Creative Cloud i tre måneder fra kursusstart. Så du får mulighed for at afprøve alting i praksis og skabe dine egne kreationer.

Undervejs i kurset vil du blive mødt af konkrete opgaver som bliver stillet af din underviser. Her får du rig mulighed for at afprøve dine evner - og få en personlig bedømmelse af det du har lavet med særligt fokus på hvor du kan forbedre din proces.

Din dialog med underviseren er en-til-en. Det betyder, at undervisningen er tilpasset dit niveau.

Kursusindhold:

Lær at arbejde med Adobe Creative Cloud: Photoshop, InDesign med flere

Adobe Creative Cloud er schweizerkniven for alle der arbejder med kommunikation. Og her er kurset for dig, som vil være bedre håndværksmæssigt klædt på til at varetage jobs indenfor marketing og kommunikation.

Kurset varer 6 uger - du får adgang til Adobe Creative Cloud i tre måneder, men skal benytte din egen PC eller Mac 

Inden kursets startdato modtager du kursets tre grundbøger i Photoshop, InDesign og Illustrator med posten.

Du får derudover adgang til e-learning af høj kvalitet som supplement til bøger og kursusplan.

Du følges af din egen underviser hele vejen igennem kurset, og har mulighed for at få feedback på det du laver i programmerne. Kurset henvender sig både til dig som er helt grøn i Adobe Creative Cloud, og dig som har arbejdet lidt med eksempelvis Photoshop, men gerne vil have en mere struktureret viden.

Det får du:

Fuld adgang til al software i Adobe Creative Cloud i tre måneder.
Adobe Photoshop, Illustrator, Premiere Pro, InDesign, Lightroom, Audition, After Effects med flere.

Din egen underviser
Adam Bindslev er din underviser på hele forløbet. Sammen tilrettelægger I hvilke emner der især skal fokuseres på, og lægger en plan for hvordan de seks uger skal forløbe, så du får mest muligt ud af forløbet.


Kursusbøger
Adobe Photoshop Classroom in a book, 2018 edt.
Adobe Illustrator Classroom in a book, 2018 edt.
Adobe InDesign Classroom in a book, 2018 edt.

Bøgerne sendes til dig med posten inden kursusstart og er dine til evig arv og eje.

E-learning i høj kvalitet
Udover kursusbøgerne får du adgang til e-learning i høj kvalitet fra irske Skillsoft. Du har adgang i et år fra kursusstart, så du i en periode kan vende tilbage når du støder på udfordringer med programmerne.

Om Photoshop, InDesign og de andre programmer i Adobe Creative Cloud

Siden introdutionen af Photoshop i 1990 har programmet været den professionelle standard for billedbehandling på computer. Programmet har, naturligvis, udviklet sig meget på de 27 år det har eksisteret - og har fået følge af en række andre programmer til at skabe en sammenhængende grafisk suite der giver dig mulighed for at arbejde med fotografi, video, grafik, lyd, animation og webudvikling.

I dette kursus fokuserer vi, udover Photoshop, på programmerne InDesign, Illustrator og Premiere Pro. De udgør til sammen et samlet hele til at kunne producere professionelt grafisk materiale til brug for kommunikation og markedsføring. Og vi ser på den måde de fire programmer kan arbejde sammen gennem Creative Cloud, så du kan bruge det du skaber i et program i de andre programmer.

InDesign bruger du når du skal lave en publikation. Det kan være alt fra en et-sidet flyer til en hel bog. InDesign giver dig mulighed for at kombinere tekst, fotografi og grafik til professionelt layout - og eksportere det i formater til web og tryk.

Illustrator er, som navnet siger, fokuseret på illustration. I programmet arbejder du med såkaldt “vektorgrafik”, og er i stand til at tegne, male og konstruere alverdens grafik. Fra logoer til infografik, grafer eller andre illustrationer. Disse kan, naturligvis, bruges direkte i dine layouts i InDesign.

Premiere Pro er skabt til at lave video. Det er et non-lineært videoredigeringsprogram, der giver dig en bred vifte af muligheder for at kombinere video fra alverdens forskellige kameraer - fra mobiltelefoner til professionelle filmkameraer. Her kan du redigere, kombinere, klippe og meget andet. Du kan korrigere farver, redigere i lyden og tilføje tekst og grafik - så resultatet bliver som du vil have det. Og du kan eksportere det til brug på YouTube, Facebook eller andre digitale platforme.

Om Kurset
Igennem kurset sætter du selv tempoet, men din læring bliver understøttet af undervisningsplanen, hvor du får hjælp til at strukturere din læring. Hver uge vil der være en opgaveaflevering, hvor du modtager feedback og forslag til forbedringer af din proces og dit output.

Desuden er der adgang til at stille spørgsmål direkte til underviseren, hvis der er noget du er i tvivl om.

Kurset fokuserer først og fremmest på de fire primære programmer i Creative Cloud: 

  • Photoshop
  • InDesign
  • Illustrator
  • Premiere Pro

Det er de programmer du får stillet opgaver i. Men i e-learningen finder du også materiale om Flash, Edge og Dreamweaver, hvis du har lyst til at dykke mere ned i værktøjer til web og animation.

Efter endt kursus vil du kende til den generelle virkemåde i programmerne i Creative Cloud og have et godt kendskab til de mest gængse funktioner i Photoshop, Indesign, Illustrator og Premiere Pro.

Du vil være i stand til at redigere et fotografi, skabe en tryksager, PDF’er eller andre publikationer, lave simple illustrationer og klippe en film - for eksempel til brug på nettet.


 


 



Positivlister

Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.

Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister. Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter. Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.

Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste. Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.

Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland

Landslisten