Kommunikation i praksis - 6 ugers jobrettet uddannelse

Uddannelsen giver 10 ECTS-point.

Du lærer at forme budskaber til forskellige målgrupper og at udnytte alle muligheder – både analogt og digitalt – for at få dine budskaber ud.

Fremtidens kommunikationsmedarbejder skal have en bred viden om personlig, intern og ekstern kommunikation. Det får du på uddannelsen, hvor du også lærer at bruge de sociale medier professionelt samt at håndtere og løse de konflikter, der kan opstå i en virksomhed.

Kursusmål:

  • Du får redskaberne til at blive en tillidsvækkende, dygtig og overbevisende kommunikations-og administrationsmedarbejder
  • Du bliver fortrolig med planlægnings- og præsentationsprogrammer, som gør dig i stand til at arbejde med blandt andet kommunikationsplanlægning, sociale medier og marketingplanlægning
  • Du bliver undervist i skriftlig kommunikation, kommunikationspsykologi, konflikthåndtering og meget mere.
  • Du bliver ligeledes undervist i personlig kommunikation og får konkrete værktøjer til god formidlingsteknik

Dette kursus udbydes følgende steder:

01-05-2023 - Hellerup

01-05-2023 - Viby J

Kursusindhold:

 

Planlægning
Lær at planlægge en virksomheds kommunikation – lige fra at sætte mål, til at analysere situationen, målgruppen, markedet og konkurrenterne. Du lærer også, hvordan du kan strukturere din indsats.

Skriftlig kommunikation
Få værktøjer til at skrive fængende og informative tekster til ledelse, kunder, medarbejdere og til pressen. Vores fokus er på den professionelle og servicemindede tone.

Kundekommunikation
Disciplinerne bag god kundehåndtering og servicekommunikation, lærer dig strategisk at arbejde med god service som en marketingdisciplin.

Konfliktkommunikation
Bliv i stand til at nedtrappe og afvikle konflikter, inden de udvikler sig. Og bliv i stand til at handle proaktivt og håndtere utilfredse kunder.

Personlig kommunikation
Lær at kommunikere professionelt og imødekommende med interessenter, og bliv en overbevisende og tillidsvækkende kommunikatør.

Præsentationsteknik
Lav flotte præsentationer i PowerPoint og lær de præsentationsteknikker, som gør dig til en endnu bedre formidler, der bliver hørt og forstået. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel.

Digital kommunikation
Bliv i stand til at kunne varetage kommunikative opgaver på de sociale medier, samt lær hvordan man udarbejder en social medie-strategi.

SEO-optimering
Lær at arbejde strategisk med SEO-optimering af en hjemmeside, så den placeres i toppen af resultater på eks. Google eller andre søgemaskiner.

E-mail markedsføring
Med et strategisk afsæt inden for markedsføring via e-mail, lærer du at skrive overskrifter og indhold som aktiverer forbrugeren i købsbeslutningen.

Effektmåling
Lær hvordan du arbejder med effektmåling og rapportering, når du skal analysere på effekten af dine kommunikationskampagner.

Personlig rådgivning
I forløbet afsættes tid til karriererådgivning, hvor du og en underviser sammen nærstuderer dit CV, dine online profiler og eventuelle jobansøgninger.

Og meget mere..
Kommunikation er som fag i konstant udvikling, og vi tilpasser derfor løbende undervisningen med nye udvidelser og tiltag.

Undervisning & Mødetid
Undervisningen forløber over 12 dage. Der er undervisning enten 2 eller 3 dage i ugen, og mødetiden er fra kl. 9-14.

Eksamen & ETCS point
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig eksamen, som er kombineret med et praktisk produkt og en disposition.

Uddannelsen giver 10 ECTS-point.
Det sidste modul er det afsluttende modul, hvor du skal fremlægge dit projekt og foretage en evaluering af uddannelsesforløbet.

Aarhus
På Erhvervsakademi Aarhus er prisen fastsat til 19.800 kr. (inkl. taxameter).

Kurset i Kommunikation i praksis udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus og Københavns Erhvervsakademi KEA.

Kurset er på følgende positivlister:

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Vestjylland
  • Landslisten

Praktisk info

Pris:

kr. 26.350,- (ekskl. moms), kr. 32.938,- (inkl. moms)
Dog uden egenbetaling for dig, der er berettiget.

Dato og by: