Grundlæggende salg
Dette kursus er for dig der er:
Kursusmål:

Du får forståelse for grundlæggende salgspsykologi og kompetencer til at agere i forhold til forskellig kundeadfærd, tilpasse egen adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper for derved at opnå bedre salgsresultater.
Kurset giver desuden en introduktion til grundlæggende teknikker i forbindelse med planlægning, gennemførelse og opfølgning på personlige møder, salgsmøder og -præsentationer. Gennemførsel af kurset giver dig ligeledes kompetencer i Office-pakken med henblik på udarbejdelse af salgsbreve, -præsentationer, KPI mv. Derudover vil du også blive undervist i online salg via søgemaskineoptimering (SEO) og søgemaskinemarkedsføring (SEM).
Dette kursus udbydes følgende steder:
Kolding, København SKurset henvender sig til:
Forudsætninger:
En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Erfaring i brugen af PC og internet. Gerne erfaring med Office pakken. Selvlært - motiveret med ambitioner om at arbejde som superbruger på kontor eller indenfor administration. Positiv, motiveret og en teamplayer.
Du kan tage kurset som 6 ugers jobrettet uddannelse via din a-kasse eller med en jobplan udarbejdet af dit jobcenter. Ring og hør nærmere.
Kursusindhold:
SALGSPSYKOLOGI OG GRUNDLÆGGENDE SALG
• Personprofil og personlig adfærd (DISC)
• Identifikation af kundemotiver og -mål
• Verbal og nonverbal kommunikation
• Kommunikationsværktøjer og -modeller
• Spørgeteknik og aktiv lytning
• Emnegenerering og Indvendingsbehandling
• Telefonsalg og mødebooking
• Præsentationsteknik og salgsbrevet
• Værdibaseret salg og After sales service
• Personlig planlægning og udvikling
• Stresshåndtering
WINDOWS 10, OFFICE 2016 OG CRM
• Word, Outlook, Excel, PowerPoint - med focus på salgsbrev, -præsentation, KPI, direct mail mv.
SEO/SEM
• Søgemaskineoptimering (SEO) og annoncering (SEM) til online salg af varer og serviceydelser
Forløbet:
I vores undervisning lægger vi stor vægt på relevans og deltageraktivitet. Det betyder at du vil opleve at der er sammenhænge mellem de faglige elementer. IT-undervisningen og salgspsykologien vil pege ind i en fælles forståelse af, hvordan en virksomhed må arbejde med salg gennem både personlig kommunikation og via IT-værktøjer.
Du skal forvente en vis forberedelsestid til at læse pensum igennem. Samtidig får du glæde af at indgå i en studiegruppe, hvor I på planlagte dage vil samles og diskutere stoffet og forberede præsentationer til undervisningsdagene.
Uddannelsen afsluttes med aflevering af en skriftlig opgave, som du kan gå til eksamen i. Du får ligeledes mulighed for at sparre med dine holdkammerater om arbejdet med denne opgave.
Der er klassebaseret undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger, certificerede og erfarne undervisere med branchekendskab samt tilknyttede jobkonsulenter med stort virksomhedsnetværk.
Undervisningen foregår i samarbejde med itucation.
Modulet Salgspsykologi og grundlæggende salg er et akademifag på 10 ECTS point og hentet fra akademiuddannelsen i International handel og markedsføring. Modulet udbydes på vegne af Københavns Erhvervsakademi, KEA, under Lov om Åben Uddannelse. Modulet afsluttes med en eksamen.
Positivlister
Pr. 1.1.2015 trådte den nye beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder for dig som ledig, at der gælder andre regler end tidligere, når du skal vælge, hvilket kursus, der kan bringe dig tættere på et ønskejob.
Alle ledige - også selv om du er akademiker - med en bachelor eller højere akademisk uddannelse:
Du kan vælge kurser fra en af de regionale positivlister.
Kursusforløbet skal godkendes og bevilges i dit jobcenter.
Du kan tage kurser fra denne liste i hele din ledighedsperiode.
Alle ledige uden akademisk uddannelse ( fra bachelor og opefter):
Du kan i samråd med dit jobcenter vælge et kursus fra den landsdækkende positivliste.
Kursusdeltagelsen skal efterfølgende, via en formular AR237, godkendes i din A-kasse, der skal bekræfte, at du er berettiget til kurset.
Er du under 25 år skal du have afsluttet dit kursus inden 6 måneder og er du over 25 år har du 9 måneder til at afslutte dit kursus.
Links
Bornholm
Fyn
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Sjælland
Sydjylland
Vestjylland
Landslisten